foto-stig-2013
Læge Stig Ekkert – Speciallæge i Almen Medicin

Bag Cardiofit står initiativtager, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge med speciale i forebyggelse Stig Ekkert. Han er blandt andet kendt for at have udgivet bogen ”Athos kuren – munkene, maden og det gode helbred”.
Som den første i Danmark indførte Stig Ekkert metoden til at scanne blodårerne med high tech ultralyd. Stig Ekkert lærte metoden i USA for ti år siden og udviklede den siden blandt andet på Frederiksberg Hospital og på Steno Diabetes Center.

Stig Ekkert tog i 2011 initiativ til CardioLab, som var det første private firma for forebyggende karundersøgelser med ultralyd. CardioLab var stedet hvor metoderne forfinedes i samarbejde med professor i karkirurgi på Rigshospitalet Henrik Sillesen, der trådte ind i CardioLabs ledelse. I 2014 trådte Henrik Sillesen og Stig Ekkert ud af CardioLabs ledelse. I 2015 startede Stig Ekkert CardioFit med samme lægefaglige principper og forbedret formidling.

CardioLab blev siden opkøbt og drevet videre under anden ledelse. Selvom CardioLab stort set laver det samme som CardioFit står Stig Ekkert for en mere jordnær kommunikation til patienterne. CardioFit er altså et nyt men alligevel gammelt firma med lægelig ledelse der har patienten og forståelig kommunikation i fokus.